Duoen Nik og Jay stående ude på en mark

Nik & Jay

Send forespørgsel

Du skal booke Nik & Jay fordi

Nik & Jay er en multi-platinsælgende popduo, der har taget Danmark med storm.

De er charmerende og provokerende. De går til grænsen og over. De er lige dele storhedsvanvid og social bevidsthed. De er overalt, og så er de en hitmaskine uden lige. De sprængte rammerne for, hvad man kan tillade sig inden for dansk musik. Med en international stil, kække tekster og et selvsikkert udtryk, tog de Danmark med storm og er nu blevet folkeeje.

Hits, hooks og kæmpe fanskare

Deres musikalske univers breder sig fra sikre dansehits til eftertænksomme melodier. De synger om alt fra livet med penge, damer og flotte biler til livet og samfundet. De mestrer at komponere sange med stor melodisk styrke med både hooks og omkvæd. De har flair for at skrive tekster, som er i øjenhøjde med deres primære fans. Uanset om de optræder på en lille klub foran 600 mennesker eller står på en festival foran 60.000, så leverer Nik & Jay med garanti et show uden lige. De er performere i ordets bogstaveligste forstand, og de sætter altid gang i festen.

Duoen består af Niclas ”Nik” Petersen og Jannik ”Jay” Thomsen, og de startede karrieren i 2002 i samarbejde med deres producerteam Jon & Jules, som de også ejer produktionsselskabet Nexus Musik sammen med, og som står bag succesfulde kunstnere som Joey Moe, Jinks og Alex. Nik & Jay debuterede med deres selvbetitlede album i 2002 og i 2003 rundede albummet 100.000 solgte eksemplarer, og blev dermed det bedst sælgende danske rap/R&B debutalbum.

Prisvindende megahits

Succesen stoppede dog ikke der, og duoen vandt samme år priserne ’Årets nye danske navn’ og ’Årets danske hit’ for singlen ”Hot” ved Danish Music Awards. ”Lad mig se dig gå frem og tilbage, fra side til side”. Sådan lød det overalt i det danske land i 2002, da tonerne fra Nik & Jay for første gang strømmede ud af radioens højtalere. Det blev startskuddet til en af de mest imponerende bedrifter i nyere dansk musikhistorie, og Nik & Jay placerede sig solidt på toppen af poppen.

Nik & Jay repræsenteres eksklusivt af PDH Music, men kan også bookes direkte gennem DJ Booking. Vi sætter en ære i at tilbyde professionel og meningsfuld rådgivning. Vi har mere end 25 års erfaring i at sammensætte fantastiske arrangementer, og vi samarbejder med flere af de største danske kunstnere, der kan løfte dit arrangement til et nyt niveau. Vi guider dig gerne hele vejen fra de indledende tanker og idéer hele vejen til afholdelse af arrangementet.

For at høre mere eller booke, send en forespørgsel eller ring til os på telefon 70 21 70 25. Så tager vi en uforpligtende dialog om dit arrangement og ønsker. Husk – det koster ikke noget at spørge.

Succesen ville ingen ende tage for de to, og da de i 2004 udgav deres andet album ’2’, blev det en endnu større succes. Albummet bestod af en række kæmpe dansehits som ”Pop Pop!”, ”Lækker”, ”Strip” men også de mere stille numre som ”En dag tilbage” inspireret af Piet Heins ”husk at elske mens du tør det, husk at leve mens du gør det” og ”Kan du høre hende synge”, der begge blev store hits. Siden er det blot gået fremad for duoen, og deres efterfølgende albums resulterede i kæmpehits som ”Boing!”, ”Når et lys slukkes”, ”I Love Ya”, ”Et sidste kys” og mange flere.

De første og største stjerner

Nik & Jay er Danmarks første og største moderne popstjerner. De er trendsættere, producere, og de er nogle af Danmarks største kunstnere. De sætter med garanti gang i festen og leverer en oplevelse uden lige.

Musik / video med Nik & Jay

Forespørg på Nik & Jay

+ Tilføj en bemærkning (Valgfri)

Vi svarer på hverdage indenfor 24 timer

Har du spørgsmål?

Ring nu, og vi vil gøre alt for at hjælpe dig...

phone-call +45 7021 7025
Xcluzive Entertainment Logo

Kontakt os

Xcluzive Entertainment ApS

Teglbakken 38

8270 Højbjerg

+45 7021 7025

niels@djbooking.dk

Hvorfor DJbooking

Vælg mellem landets bedste DJs og Live Musik

+25 års erfaring og professionel rådgivning

En skriftlig kontrakt på aftalen