Danish DeeJay Awards 2016 er tilbage!
Danish DeeJay Awards er den årlige officielle prisuddeling for den del af musikbranchen, der har sine rødder i klubmiljøet, og på landets diskoteker. Danish DeeJay Awards har fundet sted siden 2001 og hylder hvert år tidens bedste DJs og bringer det allerbedste fra den danske klubscene.
Det er igen i år et stærkt felt med toppen inden for det danske klubmiljø.
Blandt de nominerede er Suspekt, der er nomineret til Årets Danske Artist og Årets Danske Urban-Udgivelse for deres samarbejde med Lukas Graham på Søndagsbarn.
Alexander Brown er også nomineret for sit arbejde med Jack Savoretti i kategorien Dancechart.dk-Prisen for hittet Jack In a Box.
Blandt de nominerede i de forskellige kategorier er der gengangere, og i kategorien Året Danske DeeJay finder vi Toomanylefthands, der også er nomineret i kategorien Årets Danske DeeJay-Favorit.
I kategorien DK-prisen finder vi Medina med Når intet er godt nok, og Morten Hampenberg og Yepha med Vi’ helt væk, der også er nomineret til Dancechart.dk-Prisen.
Uanset hvem der løber med de eftertragtede priser, er der garanti for en kæmpe fest.
I år afholdes det store show den 28. April på Train i Aarhus, og billetter kan købes via billetnet. Det bliver uden tvivl et brag af en fest.
Du kan læse mere her om Suspekt, Alexander Brown, Toomanylefthands, Morten Hampenberg og Medina.
For booking, ring på telefon 70 21 70 25 eller send en forespørgsel her fra siden.